BCDIG.jpg

Bootcamp for dig - fødselsforberedelse i Roskilde

Tag på Bootcamp for dig, hvis du vil bruge én intensiv dag på at forberede dig på det hårde fysiske og mentale arbejde, du skal igennem under fødslen. På seks timer får du al den viden, du skal bruge, samt lavpraktiske redskaber til både dig og din partner.

Afspænding, laboro-vejrtrækning, smertehåndtering og de vigtige fødehormoner

Dine to vigtigste teknikker til at håndtere smerten lærer du som noget af det første: Afspænding i de tre fixpunkter og laboro-vejrtrækningen. Det bliver dine absolut vigtigste redskaber i åbningsfasen, som vi gennemgår fra a til z. Du lærer, hvordan du med afspænding og laboro-vejrtrækningen håndterer smerten og giver den største muskel i din krop – livmoderen – plads og fred til det massive arbejde, den er i gang med.

Du kommer også til at lære om smertens psykologi, og hvordan du kan påvirke smerten i din krop, så veerne kommer til at føles mere som hårdt, krævende arbejde end ulidelig smerte.

Og så skal du vide, hvilke hormoner der arbejder på højtryk i din krop under fødslen for at skabe gode veer, og hvordan du er med til at støtte op om det.

Presseteknik og undgå bristninger

Vi skal vi øve de mest effektive pressestillinger og lære, hvordan du aktivt hjælper baby med at rotere ned gennem bækkenet og finde vej ud i dine arme. Du lærer den særlige pres- og giv slip-teknik, hvor du effektivt presser nedad, ligesom vi øver en særlig pressevejrtrækning, som sørger for, du bruger kræfterne rigtigt i det enorme arbejde, det er at presse en baby ud.

Derudover får du de nyeste, videnskabeligt baserede råd til, hvordan du undgår bristninger, når du skal presse dit barn ud.

Dig og din partner

Du er ikke alene under fødslen, og din partner skal kunne støtte dig gennem hele vejen. Derfor får du masser teknikker, du kan gå hjem og vise din partner, som han eller hun kan bruge til at hjælpe dig i dit arbejde. Blandt andet kan du efter kurset fortælle din partner, hvordan han eller hun kan hjælpe med at holde fødehormonet oxytocin højt i din krop, så du kan lave gode veer. Du kan vise, hvordan han eller hun aktivt hjælper dig i pressefasen, hvordan din partner ved hjælp af nemme teknikker kan smertelindre dig, og hvordan han eller hun kan tale for dig, når du ikke kan sige andet end enstavelsesord.

Panikhåndtering og ønskeliste

At føde er drønhårdt arbejde, og størstedelen af os kommer under fødslen til et punkt, hvor vi mister fokus. Smerten og uvisheden om, hvornår fødslen er overstået, overmander os, og vi går i panik. Der er bare ikke nogen stop-knap, vi kan trykke på under fødslen, når vi føler, vi ikke kan mere, og derfor skal du lære, hvordan du kommer tilbage på sporet. Her er din redning fokusvisualiseringen, som vi øver grundigt. Vi bruger mentale billeder, ord og følelsesmæssige vendinger til at vende panik til fokus, så du kommer tilbage i dit fokuserede arbejde.

Derudover arbejder vi med ønskelisten for fødslen, ligesom vi dykker ned i alt det, der proceduremæssigt sker under og efter fødslen, og som du skal tage stilling til, om du ønsker.

Pris: 2.095 kroner

Prisen dækker:
- 6 timers intensiv undervisning, hvor du får al den viden og de redskaber, du har brug for under fødslen
- 1 efterfødselscafé, hvor du har din baby med, og vi taler fødslerne igennem
- Bogen ‘Smertefri Fødsel’ af Anja Bay
- Træningsprogram i form af lydfiler, du øver med derhjemme op til fødslen
- Fuld forplejning: Frokost, kage, snacks, kaffe og te
- Rådgivning og vejledning i tiden mellem kurset og fødslen